Min moar..

I mit indlæg idag er der hverken loér eller kort, nej det handler om min moar eller muen som jeg kaldte hende :o)

Idag er det 1 år siden hun tabte kampen mod kræften.
Jeg syntes året er fløjet a sted, og tænkte i morges waww allerede 1 år siden. Ikke fordi savnet er blevet mindre - for det er det bestemt ikke - men som en skrev for et år siden til mig, man lærer at leve med savnet :) Min mor var syg knap 2 år inden hun fik fred - og tænk, da hun fik dianosen gav de hende 1/2 år - så hun var heldig og VI var heldige. Jeg har snakket med venner/veninder om det med at vide man har en "dato", er det en fordel eller ej ! Jeg syntes - efter jeg har prøvet - at det var en fordel. Vi fik snakket om så meget, som man ellers ikke lige får snakket om eller få sagt i hverdagen. Min mor og jeg stod hinanden meget nær, men det med give knus gjorde vi entlig ikk altid. Da hun blev syg var der knus hvergang vi sås og skiltes - en ting jeg var rigtig glad for :)
Jeg havde entlig haft en lille ide om at skulle scrappe et ló med min muen men ak har simpelhen ikk haft mod på det endnu - og kan mærke idag jeg sad og ledte efter billede var entlig lidt svært - men også dejligt at se hende igen :) Billede jeg har sat på er entlig et ældre et - faktisk 6 år - men det var inden der kom noget sygdom i familien (min far havde halskræft, da min mor fik dianosen) - det skulle være et "glad" billede, hvor ikke man blev mindet om sygdommen.

Ja havde bare lige lyst til at dele dagen med Jer, for mig har den været med blandet følelse dagen er gået, og ville entlig også lige minde Jer alle om - husk dem der betyder noget for dig, måske bare en sms - eller et lille kort - en mail - vi ved ikke hvad dagen bringer i morgen OG heldigvis for det :)

Stort kram til Jer alle fra mig